Behandling af vildt - Nye jægere prøver at ordne vildt.

 

 

 

 

 

 

Januar 

Årsmøde i JKF Frederikssund 20. Januar 2014, kl. 19.30 til 22.00 (De 5 jagtforeninger i Frederikssund kommune)

Årsmødet afholdes i Frederikssund og Omegns Jagtforenings klubhus, på Ellehammervej, Frederikssund. Alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund indbydes til at deltage. Dagsorden jf. vedtægterne. Der bydes på kaffe, øl og vand kan købes.

 

Gravjagt på ræve, søndag den 26. januar 2014 

FOOJ holder gravjagt og du er velkommen. Der kan deltage 8 jægere, og vi kører efter først til mølle princippet. 

Tilmelding til Morten Nielsen på telefon nr. 51 94 90 48. 

Februar

Marts

Ny dato for Bankospil, torsdag den 20. marts 2014

På grund af orkanen ”Bodil” måtte vi aflyse vores kæmpe julebanko i December 2013. Vi har nu en ny dato for vores bankospil i Valhal.

Bankospil i Valhal den 20. marts 2014, kl. 19,00 forventet afslutning ca. 22,30.
Bankospillet starter kl. 19,00 og dørene åbnes kl. 18,15.
Adgang for medlemmer, med maksimum en gæst. Udover bankospil, vil der være øl-spil og Kinalotteri, samt mulighed for at købe bukkelodsedler.

Som altid masser af præmier - Hel oksemørbrad, jagtbeklædning og meget mere. Kom og deltag, du hygger dig og støtter samtidig foreningen.

 

Hundetræning starter

 

Følgende dage er der hvalpetræning og grunddressur for voksne hunde.Torsdag den 3. April 2014 herefter den 10 og 24 april og 1 og 8 maj. 2014.

Grunddressur kl. 18.00 – 18,45, pris kr. 300,- 

Jagtdressur kl. 19.00 – 19,45, pris 350,- 

Første gang møder begge hold kl. 18.00 

Træningen foregår som altid, på den gamle golfbane ved svæveflyvepladsen i Frederikssund. 

Tilmelding til hundetræner Anette Devald på telefon nummer 22 40 15 88 

April

Trofæaften og trækning af "Bukkelotteriet"
Tirsdag den 29. april 2014 kl. 19,00
Kom med dine trofæer fra den sidste sæson, og fortæl din historie. I løbet af aftenen kårer vi den bedste historie. Der er både præmie til den bedste danske historie og den bedste udenlandske historie. Samme aften vil vi trækkelod i vores store "Bukkelotteri".
Sted: Klubhuset
Kontaktperson:Torben R. Nielsen 40538743

Maj

 

Bukkebruch 16. maj 2014, i Klubhuset Ellehammervej.
Efter en forhåbentlig begivenhedsrig morgen ved bukkepremiéren, vil foreningen igen i år være vært til en bukkebrunch mellem kl. 08:00 - kl. 11.00 Mød op til hyggeligt samvær med de øvrige jægere og fremvis årets første buk - Knæk og bræk!

 

Juni

 

Flugtskydning i Kulhuse 14. juni 2014.

Frederikssund og Omegns Jagtforening har den 14. juni 2014, igen i år, lejet flugtskydningsbanen i Kulhuse. Kulhusevej 56, 3630 Jægerspris.
Vi skyder fra kl. 9,00 til 14,00 alle fra jagtforeningen er velkommen, har du en ven må vedkommende gerne deltage, skal være medlem af Danmarks Jægerforbund (Ellers dækker forsikringen ikke).
Der vil være skydeinstruktør på banen hvis du har brug for hjælp. Der vil også være mulighed for at deltage i et 30 min. teorikursus.

 

I år vil der også være mulighed for at deltage i JKF's præmieskydning, der finder sted samme sted og dag.

I JKF skyder de fem lokalforeninger i Frederikssund Kommune mod hinanden.

 

Juli

August

 

Hundetræning

 

Så er der mulighed for træning af jeres bedste ven

 

Træningen starter lørdag den 9 august  2014

 

Kl. 09.00 Hvalpetræning                Pris         300,-

 

Kl. 10.00 Grundtræning                 Pris         300,-

 

Kl. 11.00 Jagttræning                      Pris         350,-

 

Der er 6 lektioner  9/8, 16/8, 6/9, 13/9,20/9 & 27/9

 

Tilmelding til Anette Devald på hundedressur@gmail.com eller på tlf. 22 40 15 88

 

Lørdag den 30. august 2014 - Flugtskydning på Susegården

På adskillige opfordringer tilbyder Frederikssund og Omegns Jagtforening også i år en ultimativ test af dine evner i jagtskydning med haglgevær.Turens grundlæggende mission er klarlæggelse af egne evner inden jagtsæsonen starter.

Dagens program lørdag den 30. august bliver cirka som følger;Afgang Fr. Sund ca. 6.00. Morgenbassen indtages på færgen med klassisk kaffe/the.Dagen på Susegården starter ca. kl.9.00 med professionel instruktion af nyjægere/aspiranter og fri skydning for de garvede. Ved middagstid byttes der rundt.Det forventes vi er retur i Fr. Sund ml. 17.30-18.00

Pris 1.650,-(inkl. bus Fr. Sund tur/retur, 200 patroner, evt. lån af gevær, kaffe/the og morgenbasse)

Kontaktperson Kristian Milter Jensen

Tilmelding på kristianmilter@gmail.com eller tlf. 60405824 senest 1. juni 2014.

(oplys venligst medlemsnummer, for- og efternavn, e-mail og tlf.nr., samt om du ønsker at låne gevær)

Endelig betaling og program fastlægges i juni måned.

 

September

Indkaldelse til generalforsamling i Frederikssund og Omegns Jagtforening
16. september 2014, kl. 18,00 NB læg mærk til nyt start tidspunkt.

Som noget helt nyt holder vi samme dag kl. 19.00 holder vi event om ande/gåsejagt samt buejagt.

Generalforsamlingen

Dagsorden iflg. vedtægterne. Eventuelle forslag skal være formanden skriftligt i hænde, senest den 30. august 2014. Kan sendes på mail foojagt@gmail.com
Foreningen byder på en bid brød kl. 18.00 Tilmelding til spisning hos formanden Torben R. Nielsen på telefon 40538743, senest den 30/8-2014.

Event om ande/gåsejagt og buejagt

Vi får bl.a. besøg af Eric fra DK Waterfowl-Archery Import

Vi vil se de nyeste produkter inden for ande/gåsejagt samt buejagt både live og visuelt.

Gåse/andekaldseksperten Eric vil give eksempler på kaldeteknik, og vil vise filmsekvenser med de effektive kald i jagtsituationer. Prøv kræfter med en moderne jagtbue og se hvor effektiv den er.

Kom og få masser af inspiration til den kommende sæson. Der gives rabat på flere produkter, så tag kontanter med!

Generalforsamlingen og event om ande og gåsejagt m.m. holdes i klubhuset, Ellehammervej 20, 3600 Frederikssund. Der kan købes øl, vand og kaffe m.m. under arrangementet.

Oktober

November

December

 

Bankospil, den 11. december 2014

 

Hvis vejret tillader det (Blev aflyst sidste år på grund af storm)

 

Holder vi foreningens kæmpe store bankospil i Valhal. Datoen er den 11. december 2014, kl. 19,00 forventet afslutning ca. 22,30.
Bankospillet starter kl. 19,00 og dørene åbnes kl. 18,15.
Adgang for medlemmer, med maksimum en gæst. Udover bankospil, vil der være øl-spil og Kinalotteri, samt mulighed for at købe bukkelodsedler.

Som altid masser af præmier - Vildt/oksekød, jagtbeklædning og meget mere. Kom og deltag, du hygger dig og støtter samtidig foreningen.

 

Bestyrelsen